Fremtidig informationsformidling

 

For at styrke kommunikationen mellem bestyrelsen og medlemmerne via internettet, har vi besluttet at opbygge en intern database over registrerede medlemmers e-mail adresser. For alle, som måtte ønske denne service, beder vi om at sende jeres e-mail adresse til webmaster Jesper Borrisholt jesper.borrisholt@gmail.com

 

Denne mulighed skal ses som et redskab til en længe ønsket forbedring af klubbens formidling af budskaber og anden information af væsentlig karakter. Anvendelsen heraf skal fungere, når behovet opstår. Man behøver derfor ikke frygte et sandt bombardement af e-mails hele tiden. Det er tiltænkt som en ”reminder” om, at der er nyt på vores hjemmeside alternativt en note eller besked, som vi ønsker sendt direkte til alle vores medlemmer.

 

Det er vores forhåbning, at I vil tage godt imod dette og hjælpe med at udbrede det gode budskab til alle vores kammerater i klubben. På den måde håber vi også, at hjemmesiden må blive væsentligt bedre besøgt.